af Marianne Tang Severinsen og Ole Weis Bjerrum

Mastcellen har sin oprindelse blandt de myeloide (ikke lymfatiske) celler i knoglemarven. Som den eneste celle, der udvikles i dette miljø bevarer den følsomhed for påvirkning af stamcelle factor (SCF) via en speciel receptor (cKIT, CD117) i celleoverfalden også efter færdigudvikling. Aktivering af cKIT med SCF bevirker cellevækst og differentiering via en tyrosinkinase aktivitet under celleoverfladen i cytoplasmaet. Mastcellen findes i hud, bindevæv og slimhinde, især i luftveje, hvor den normalt deltager i immun-respons under påvirkning af også mange andre faktorer, blandt andre IgE. Som den eneste myeloide celle kan mastcellen danne og frigive histamin og heparin, og under laboratorie-fa­ciliteter kan mastceller overleve måneder til år i cellekultur, i modsætning til øvrige celler af myeloid oprindelse, der er væsentligt mere kortlivede.

Normalt er aktivering og funktion af mastceller reguleret som alle andre fysiologiske forhold i krop­pen. Ved mastocytose ses en unormal vækst af mastceller. Sygdommen hører til de myeloproliferative sygdomme og er ofte klonal. Årsagen er uden involvering af JAK2 genet, som ved andre myeloprolif­erative tilstande, og uden translokation mellem kromsom 9 og 22 som ved kronisk myeloid leukæmi. Men mange tilfælde (80 %) skyldes en mutation i cKIT-genet, denne ændring medfører en autoaktivering af cKIT hvilket bevirker øget vækst. Der skelnes mellem en større gruppe patienter som alene har kutan mastocytosis (alene symptomer fra hud med udslæt, typisk såkaldt urticaria pigmentosa, leopardplettet) samt en mindre gruppe (ca 25%) der også / eller har organinvolvering med infiltration af mastceller i langt højere antal end normalt i knoglemarv (blodmangel, blodplademangel), lever, milt og lymfeknuder (palpable), osteoporose (med sammenfald, hyppigere fraktur) og almensymp­tomer (eks vægttab, feber).

Aktivering af mastceller f.eks. ved binding af IgE, komplementfaktor C3a, SCF med flere til en re­ceptor på overfladen af mastcellen fører til frigivelse af intracellulære depoter af histamin, heparin, tryptase, og en række andre signalstoffer. Derved udløses reaktioner lokalt i vævet eller systemisk i kroppen. Reaktionerne kommer især til udtryk som ”overfølsomhed” med forsnævring i luftveje (astma), udvidelse af blodårer (rødme, hævelse, blodtryksfald og besvimelse / shock, hovedpine), sekretproduktion i luftveje (hoste) eller tarm (diare), øget produktion af mavesyre (mavesår), knogleskørhed (pgra heparin-virkning) og symptomer i huden grundet lokale karreaktioner (eksem, kvadler (urticaria). Symptomerne kan have anfaldsvis karakter, f.eks. ved udsættelse for faktorer der med­fører IgE produktion, og symptomerne kan være varierede hos forskellige patienter.

Mastocytose forekommer af og til sammen med andre blod- eller lymfekirtel-sygdomme, især andre myeloide sygdomme (myeloproliferative- og myelodysplastiske syndromer), men også akut leukæmi og malignt lymfom. Formentligt optræder denne sammenhæng grundet en sygdom i en tidlig hæmopoietisk stamcelle i knoglemarven eller aktivering via faktorer frigivet som følge af f.eks. en lymfom­sygdom. I så fald afhænger manifestation også og prognose især af den hæmatologiske ”grund”-sygdom, medens mere kroniske tilfælde med få symptomer (indolent systemisk mastocytosis) udgør en variant som synes mere udtryk for en regulær mastcellesygdom. Mastcellesygdomme er meget sjældne, og ekstremt sjældent kan findes mastcelle tumorer eller leukæmi.

Påvisning af mastcelleaktivitet kan måles ved s-tryptase, hvor en klart forhøjet værdi er meget kara­kteristisk og vedvarende højt niveau indikativ for mastcelleinvolvering. Mastceller i øget antal i hud, organer og herunder knoglemarv findes morfologisk ved lysmikroskopi efter tryptase-farvning eller immunhistokemi for cKIT (CD117). Det udgør et væsentligt kriterium for at stille diagnosen systemisk mastocytosis. Også ved mastcellesygdom har udvikling indenfor cytogenetik og molekylær­biologi medført en bedre forståelse og mulighed for diagnostik, herunder påvisning af mutationer i cKIT. Tillige er der en relation til sygdomme med eosinofili. Hos de patienter sker en mutation på kromosom 4, som ikke involverer cKIT, men medfører dannelse af et nyt fusionsgen, som danner tyrosinkinasen FIP1L1-PDGFRa, og sygdommen anses for en hypereosinofil tilstand, om end der også er betydelig mastcelleaktivitet.

Hudsymptomerne med udslæt, kløe behandles symptomatisk, og generelt har anvendelse af anti­histamin en naturlig plads i forløbet for alle patienter med mastocytose. Hud-symptomer kan også forsøges mildnet med ultraviolet lysbehandling. Anfald af mastcelleaktivering kan være dramatiske med shock eller astma og gøre det nødvendigt med umiddelbar adrenalin indgift. Det er undtagelsen blandt de som nævnt sjældne sygdomme med mastcelleinvolvering, hvor behandling ved associa­tion med en anden blodsygdom som regel håndterest efter den pågældende sygdom, og med virkning på mastcelle-udløste symptomer. For indolente tilfælde med f.eks. tiltagende milt-lever- eller lymfeknude forstørrelse, eller knoglemarvsinvolvering er vist god effekt af både alfa-interferon eller især cladribine. Helbredelse kan dog ikke opnås herved, men længerevarende remissions-perioder er rapporteret. Da cKIT har funktion som en tyrosinkinase var der forventning om, at imatinib som den først udviklede tyrosinkinase inhibitor også kunne hæmme mastcelleaktivitet. Desværre har flertallet af patienter med mastocytosis en mutation i cKIT som gør den resistent for virkning af imatinib. Det er endnu ikke afklaret om behandling med 2.generations tyrosinkinase inhibitorer virker bedre, men foreløbige resultater er lovende.

Der er en interessegruppe under DSKMS som har fokuseret på mastcellesygdomme, og er ved at videreudvikle et fælles oplæg til anvendelse ved diagnostik og behandling i overensstemmelse med internationale retningslinier. Der er etableret et paneuropæisk netværk, the European Competence Network on Mastocytosis med website http://www.univie.ac.at/ecnm/ Der er taget initiativ til en henvendelse fra DSKMS til dette faglige netværk mhp en formel tilknytning i Danmark.